Kursus i handel med Ringsted Kommune
Tilbud om kursus i handel med Ringsted Kommune og andre offentlige myndigheder. Kom og hør hvordan man kan blive leverandør til kommunen.
02. 01. 2012
Ringsted Kommunes Indkøbsfunktion afholder kurser for alle, der er interesserede i at vide, hvordan man bliver leverandør til kommunen, og hvordan processerne er omkring kommunens udbud og indkøb. Det er vigtigt for kommunen, at de lokale virksomheder har lyst til at byde på udbud og indkøb, og derfor er det vigtigt, at de kender til procedurerne omkring handel med kommunen.
Næste kursus holdes
- mandag den 6. februar kl. 19. Kurset er gratis og varer 2½ time. Kursussted oplyses når det endelige antal tilmeldinger er kendt..
Tilmelding til Ringsted Kommunes indkøbsfunktion på e-mail: indkob@ringsted.dk senest 2. februar. (Tilmelding er nødvendig).
Kursusindhold
- Præsentation af indkøbsfunktionerne i Ringsted Kommune
- Gennemgang af regler og love
- Hvad er vigtigt når man afgiver tilbud til en offentlig myndighed
- Orientering om anlægsudbud samt varer og tjenesteydelses udbud i Ringsted Kommune
- Muligheder for dialog med Ringsted Kommune mellem udbud
Du kan se kursusmateriale fra tidligere kurser - klik her.