Rådhusets historie

Ringsteds ældste Rådhus
Som mange andre af landets købstæder menes Ringsted at være opstået på Valdemarstiden, men til forskel fra de andre, som stort set er opstået ved en naturlig havneplads, er Ringsted vokset op omkring Landstinget, kirken og klostret.

Ganske naturligt har borgerne i en sådan by ønsket at have indflydelse på byens anliggender. Siden middelalderen har der i byerne været et råd, som især bestod af købmænd, og ved afgang fra rådet supplerede dette sig selv. Der eksisterer en forordning fra 1422, som siger, at der ikke kunne sidde håndværkere i rådet, formodentlig fordi et af rådets opgaver netop var at føre tilsyn med byens håndværkere.


Ringsted Rådstue lå fra begyndelsen på hjørnet af Sct. Hansgade og Søgade - det nok så kendte »Peter Vorherres Hjørne«


Harhoff og det ”nye” Rådhus
Det var ikke så mærkeligt, at den nye byfoged, Conrad j. Chr. Harhoff, som i 1814 kom til byen, forsøgte at få penge til at købe eller opføre en ny rådstue for. Men det var lige efter statsbankerotten 1813, så der var ingen penge at få, og man nåede helt hen til 1826, før det lod sig gøre at få bedre forhold for byens styre. Det lykkedes nemlig Harhoff at købe den daværende postgård, som var genopført efter den store brand i 1806. Den lå i Sct. Bendtsgade og var en smuk bygning i klassicistisk stil med en stor kvist midt på. Her mødtes så byens råd, og på rådstuen holdtes der borgermøder, når vigtige sager krævede borgernes medvirken. Der blev også holdt baller i velgørende øjemed. Det var især fru Harhoff, som både i Harhoffs tid og efter hans død arrangerede dette, bl.a. til fordel for friboligen på Næstvedvej. Bygningerne rummede også politistation og rets lokale.


Resens Atlas

Resens Atlas
Et andet sted, hvor man hører om byens ældste rådhus, er på Resens Atlas fra ca. 1670. Peder Hansen Resen havde planlagt at udgive et atlas over hele Danmark, men han nåede kun at få udfærdiget noget af teksten samt kort over byerne, - bl.a. over Ringsted.

Fra de gamle taksationsprotokoller kender vi lidt til indretningen af byens ældste rådhus - "rådstuen". Det var en bindingsværksbygning, hvor der på taget var en kvist med en klokke i. Denne har været brugt ved ildebrand og andre ulykker, og i øvrigt var der også brandslukningsmateriel i bygningen.

Magistraten
Rådets medlemmer dannede sammen med borgmesteren - eller borgmestrene - magistraten. Rådet holdt sine møder på Rådhuset eller Rådstuen, som den ofte kaldtes. Ofte fandtes i denne bygning et antal fangehuller, og uden for Rådstuen stod byens kag, hvor lovovertræderne kunne piskes (kagstryges) for deres misgerninger. Ringsted Rådstue lå fra begyndelsen på hjørnet af Sct. Hansgade og Søgade - det nok så kendte

»Peter Vorherres Hjørne«, opkaldt efter boghandler P. V. Hansen (P.V.H.) som senere havde sin butik her. Det første, man hører om en rådstue i Ringsted, er et notat i Næstved Klosters gavebog, hvor der i 1433 noteres, at ”Jens Perssen i Næstuet gaff oc skøthæ Closter cen gard i Ringstæde, liggendis østen fran Radhuset po samme sidæ oc wæsten næst op til byss rændhæ.” Det betyder på nudansk: Jens Petersen i Næstved gav og skødede Klostret en gård i Ringsted, liggende øst for rådhuset på samme side og mod vest næst op til (et hus fra) byens rende. Vi hører her om både rådhuset og byens rende, en senere overdækket rendesten eller grøft, hvor spildevandet fra Sct. Hansgade ledtes ned bag Søgade. Den kendes også fra billeder og beretninger.

Af lokaler var der en samlingsstue, en lang stue, køkken og tre arrestkamre. Huset rummede bolig for fangefogeden, som ved folketællingen i 1787 hed Hans Olsen. På tællingsdagen var der en indsat i arresten, en gammel bonde, som var arresteret for tyveri. Der er ingen tvivl om, at det var primitive forhold, man bød både byens råd og de mennesker, som på den ene eller anden måde havde deres daglige arbejde i huset.



Torvet som det så ud på Harhoffs tid. Den dominerende bygning er ”Central” og til højre for denne den gamle Postgård som i 1826 blev indrettet til Rådhus. Forrest i billedet ses ”Gardistens Grav.


Til top

Arkitektkonkurrencen

Skal rådhuset repareres eller skal der bygges et nyt?
Et lille hundrede år sled på Ringsted Rådhus, og man drøftede 1900 -tallets begyndelse, om man skulle give det en hårdt tiltrængt reparation, eller man skulle rive det ned og bygge et nyt på Torvet eller et andet sted i byen.

Disse overvejelser fandt sted i samme tidsrum, hvor Sct. Bendts Kirke blev restaureret, - 1900 til 1909. Under restaureringsarbejdet dukkede tanken op om at få skabt mere plads omkring kirken. Her lå Rådhuset med en senere opført arrestbygning lige op til kirkens kor, og ud til Torvet lå »Central« - en stor, firkantet, treetages ejendom med flere uskønne bagbygninger. Menighedsrådet var enig med kirkens arkitekt, professor H. Storck, om at få fjernet såvel Rådhuset som Central og de andre gamle bygninger på Torvet. Allerede i 1906 begyndte et af menighedsrådet nedsat udvalg at skaffe økonomisk baggrund for at erhverve de omtalte bygninger med nedrivning for øje.

Nationalmuseet rådede byen til at bygge et nyt rådhus, ud fra den betragtning, at hvis man reparerede det gamle, ville der gå mange år, før der blev mulighed for at få kirken frilagt.


Torvet med nedrevne og nuværende bebyggelse indtegnet. Det mørkt skraverede er de nedrevne huse og det lyse er de nuværende. Den påtænkte bank er tegnet med stiplet linje.

Konkurrence om Torvet
I februar 1933 blev der udskrevet en konkurrence om regulering og planordning af omgivelserne ved Sct. Bendts Kirke og Torvet. Det skete i samarbejde med Akademisk Arkitektforening og Dansk Havearkitektforening.

I det trykte program redegøres der for komiteens betingelser og ønsker. Man vil rive bygningerne på Torvet ned. Det drejer sig om malermester Brandts ejendom, ”Central” og det gamle pakhus. Ringsted kommune, vil lade disse nedrive, ”således at arbejdet med en regulering af hele arealet mellem Torvet og kirken kan tages op til fri behandling". På det frilagte areal tænker man sig opført et nyt rådhus i to etager med et bruttoareal på ikke under 800 M2 samt en forretningsbygning - evt. en bank - af lignende størrelse. Ud over at forlange et smukt forhold mellem kirken og den omgivende bebyggelse lader man konkurrencedeltagerne have frie hænder med hensyn til bygningernes placering.

Det understreges, at man ikke ønsker nogen detaljer med hensyn til disses indretning eller placering. De tre tingsten ønskes bevaret på deres plads.

Hvad skal ligge hvor?
Mange var forslagene om placering af bankbygning og rådhus - og mange var meningerne i såvel komite, som i byråd og blandt borgerne. Den 15. august 1933 holdt komiteen møde for at træffe beslutning om placeringen af de påtænkte bygninger. Det blev vedtaget at anbringe banken sådan, at dens sydgavl kom til at ligge 38 meter nord for Børsen.

Rådhuset skulle anbringes således, at tingstenene kom til at ligge ud for gavlens midtlinie. Hermed var ønsket om, at tingstenene skulle blive på deres oprindelige plads, opfyldt. Alt skulle således være i skønneste orden, - troede man. Men i september blev det i komiteen foreslået, at man skulle nøjes med at rykke banken 6 meter frem for at redde nogle parkeringspladser på Torvet. En større diskussion fulgte, da det i denne forbindelse ville blive nødvendigt at flytte tingstenene, hvis de fortsat skulle have hjemme i vinklen mellem de to gavle.

Det særlige kirkesyn udtalte, at det ikke havde noget at indvende herimod, og det fik borgmesteren til at foreslå, at man så tog skridtet fuldt ud og rykkede banken tilbage på Centrals plads og følgelig flyttede tingstenene ni meter mod vest. Dette forslag blev vedtaget i byrådet. Men blev dog aldrig gennemført.




Folkevise


Et virksomt udvalg
I 1919 dannedes et bredt udvalg bestående af medlemmer af byrådet, menighedsrådet og flere af byens foreninger og organisationer. Dets formål var at få skabt klarhed over, hvad man skulle prøve at få gennemført, og at få skaffet penge til erhvervelse og senere nedrivning af bygningerne på Torvet.

Det lykkedes at få statsmidler til hjælp til formålet, og en indsamling blandt byens borgere gav også et pænt resultat, så allerede i september 1919 kunne udvalget overtage ”Central” og ved udlejning af ejendommen få så mange penge ind, at restgælden ad åre kunne betales, og de andre huse købes. Men det tog sin tid. Mange møder blev holdt, både offentlige og lukkede.

I 1932 er udvalget - eller komiteen, som den nu kaldtes, nået så langt både med pengene og planlægningen, at man kan gå, i gang med at forberede en arkitektkonkurrence om regulering og ordning


Bedømmelsen
Der indkom 56 forslag. 1. præmien gik til arkitekterne Frits Schlegel og Niels Svendsen, projekt nr. 55, mrk. »Dagmar«.

I deres beskrivelse af forslaget sammenligner de forholdene omkring Sct. Bendts kirke med forholdene omkring katedralen i Salisbury i England, som også er domineret og omgivet af grønne plæner.

Med hensyn til placeringen af bank og rådhus anfører de, at selv om det nok ville være naturligt at anbringe banken ved byens hovedstrøg - altså ved Torvets sydøstlige hjørne - vil de afstå herfra, da den ville lukke for det værdifulde kik fra Sct. Hansgade mod kirken. »Det væsentlige må være forholdet mellem kirken og byen« - og så må banken komme i anden række.

Derfor anbringer de to arkitekter rådhuset på hjørnet af Torvet og Sct. Bendtsgade og banken vinkelret herpå, således at tingstenene kommer til at ligge i vinkel mellem disse to bygningers gavle.

Der var tre andre projekter der blev præmieret, her iblandt et fra Steen Eiler Rasmussen og havearkitekt C. Th. Sørensen som senere får opgaven med et helt andet projekt.


Vinderprojektet i konkurrencen om ordning af Sct. Bendts kirkes omgivelser fra 1933.


Til top

Nedrivningen starter
I april 1934 fik man »solgt« Torvets vestside, således at forstå, at der blev holdt licitation over nedrivningsarbejdet på de »dødsdømte« ejendomme. Der blev budt på selve arbejdet og på overtagelsen af materialerne, og kort efter gik arbejdet i gang. Arrestbygningen, som lå bag rådhuset og ”Central”, var allerede revet ned i 1933, og arealet var ved at blive planeret.

Det er ganske naturligt at en så stor ændring i bybilledet affødte stor interesse. Det afspejles dels i avisernes spalter, dels i folks fotoalbums. Mange amatørfotografer har sammen med byens fotografer været på pletten med kameraer og har foreviget nedrivningsprocessen, hvad vi kan være glade for i dag.

Nedrivning


Protester
I Ringstedaviserne fremkom den 16. august en opfordring fra 56 kendte mennesker til at underskrive en protestlister som var lagt frem i nogle af byens butikken. Efter en uges forløb havde 1.916 personer fra byen og 1.025 fra landet skrevet under. Listerne blev overdraget byrådet og frilæggelseskomiteen. Alt imens diskussionen havde raset, havde Banken for Ringsted og Omegn gennem en arkitektkonkurrence fundet frem til arkitekt Palle Suenson som den, der skulle opføre den nye bank på Torvet, men under hensyn til den løbende debat trak man starten lidt ud.



Frilæggelsen af kirken er i fuld gang. Maler Brandts hus er delvis nedrevet, og en del af ”Central” er allerede væk

Naturligvis var byrådet kommet i klemme, efter at så mange af byens og oplandets borgere havde protesteret imod, at der blev bygget foran kirken, men borgmester Christiansen fremkom den 14. august med en redegørelse i de lokale blade, hvori han udtaler, at sagen først bliver aktuel, hvis banken, som har købt grunden og har skøde på den, ikke ønsker at overtage den. Han antyder endvidere, at protesten burde vedlægges et kontant beløb på 50 - 60.000 kr., men tvivler på, at en sådan offervilje er til stede hos underskriverne. Imidlertid fremkom der senere på året en skrivelse fra bankens bestyrelse, som udtaler, at »som følge af den fremsendte protestadresse mod en bebyggelse, har bankens bestyrelse vedtaget at ville bøje sig for den offentlige stemning«. Man er villig til at lade handelen gå tilbage, og en aftale kommer i stand inden årets udgang. Komitéen betaler 10.000 kr., kommunen 30.000 kr. l stedet for køber banken Casino, som kort efter bliver revet ned, og den nuværende bygning opføres på stedet med Palle Suenson som arkitekt.


Det frilagte torv 

Debat
Havde der hersket en ivrig debat om kirkens frilæggelse og tingstenenes flytning - både ved møder i byen og i bladenes spalter, - blev diskussionen ikke mindre, da ringstederne så deres kirke frilagt. Debatten havde drejet sig om, hvor de kommende bygninger på Torvet skulle ligge, og især hvordan kirken ville tage sig bedst ud - lige forfra eller skråt fra en af siderne. Nu fandt mange, at det syn, der åbenbarede sig efter Centrals og de andre bygningers fald, var så smukt, at det ville være en dødssynd at lukke for det med en bankbygning.

I august 1934 startede en læserbrevsdebat - ført op af fru Marie Hjelmer, pastor Severinsen, Bringstrup, Stadsdyrlæge Axel Petersen, redaktør I. V. Christensen m.fl. Også københavneraviserne tog del i debatten med mere eller mindre misforståede indlæg, men også med muntre vers og tegninger.



Postkort med tegning af den planlagte bankbygning på Torvet

Sindene faldt til ro
Så faldt sindene til ro, - og dog. Kirken er frilagt og vedbliver at være frilagt, tingstenene ligger, hvor de har ligget fra Arilds tid og vedbliver at ligge der. Men Rådhuset? Hvor skal det ligge? For nu er der jo opstået en helt ny situation. Atter tager diskussionerne fat: mange modstridende interesser og synspunkter krydses, men omsider når man til enighed om at placere det ved Sct. Bendtsgade.


Til top

Det nye Rådhus
Efter at man havde haft endnu en diskussionsrunde og var blevet enige om rådhusets placering, blev der i august 1935 indbudt 5 arkitektfirmaer til at udarbejde tegninger til et nyt rådhus. Byrådet udgjorde sammen med arkitekterne Mogens Clemmensen, Kay Fisker og Holger Mundt bedømmelseskomiteen, som skulle finde frem til det projekt, der skulle anvendes som grundlag for tegningerne til Ringsteds nye rådhus. Det tog ikke lang tid at finde frem til et projekt, som alle kunne enes om som det bedste. Det var indsendt under mærket »FRØ«, og da navnekuverten blev åbnet, viste det sig, at det var udarbejdet af 2. præmietageren i den forrige konkurrence, den kun 37-årige arkitekt Steen Eiler Rasmussen, København.



I et par år lå hele området mellem kirken og Torvet ubebygget, men plænen med de krydsende stier var anlagt, da billedet blev taget.


Vinderprojektet
Om vinderprojektet udtalte dommerkomitéen: »Planen er vel udformet og godt gennemtænkt. Dens gruppefordeling af rummene giver sig smukt udtryk i husets opbygning, ligesom dets former og materiale i højere grad end ved de øvrige projekter passer til kirken. Facaden mod pladsen virker på en gang monumental med de markerede byrådssalsvinduer og den store hovedtrappe og hyggelig med de vedbenddækkede murflader. Facaden mod Sct. Bendtsgade virker dog noget ufærdig og for overvældende i forhold til kirken ved sine store murflader uden vinduer. Den lille gård med asketræet virker dog tiltalende som planordning. Meget smuk er bygningens placering i forhold til tingstene, Torvet og anlægget og den viste brolægning, der knytter bygningen til disse. Sydfacaden skal helst være neutral havefacade, siger arkitekten - en kulisse for det smukke scenerum, man ser fra Torvet med kirken som en effektfuld baggrund. Men samtidig bliver sydfacaden sammen med gavlen mod Torvet bygningens mest fremtrædende side«.

Når Steen Eiler Rasmussen ikke lader gavlen mod Torvet fremtræde som bygningens monumentale indgang - som rådhusets ansigt mod byen - er årsagen, at en sådan gavlfacade på en uheldig måde ville komme til at konkurrere med kirkens udtalte aksesystem. Byrådssalens vinduer er gjort så store for at markere, at her er et særligt rum - et rum som adskiller sig fra rummene i Torvets øvrige bygninger.

De fleste af husets kontorer er anbragt mod syd, medens f.eks. kontrolkontor for arbejdsløse og mælkekontrol samt personaleindgang er anbragt mod nord. I den lille gård med cykelstald ved Sct. Bendtsgade tænkes plantet et træ, som kunne virke som »fortsættelse« af rækken af gamle træer ved kirkegårdsmuren.

Dette projekt var det laveste af dem alle - det var ikke højere end sideskibene i kirken, således, at når man ser over tagrygningen på rådhuset, kan man se kirkeskib og tårn. Det bemærkes, at ved det store indhak, hvor hovedtrappen går op, skabes den størst mulige åbning mod kirken fra nordøst.



Vinteren 1936/37. Det nye rådhus skyder rask i vejret.


Der skal bygges, men hvornår - ?
Mens der i den følgende tid arbejdes på arkitektens tegnestue med detaljerne i den store bygning, diskuterede man i Ringsted, hvornår byggeriet skulle sættes i gang. Byrådet havde i juli 1936 nedsat et udvalg til at forberede opførelsen af det nye rådhus, og i august indstillede man, at arbejdet blev sat i gang snarest, så man kunne få huset under tag inden nytår.

Det var et godt tidspunkt at bygge på, for der var en hel del arbejdsløshed i Ringsted i de dage; en anden begrundelse var at Rigsdagen stadig vedtog en række love, som gav øget arbejde og administration for kontorpersonalet. Desuden var administrationen anbragt forskellige steder i byen, hvad der naturligvis var både dyrt og besværligt.

Efter en længere debat i byrådet vedtoges det at udbyde arbejdet i licitation.

Ifølge tilbuddene ville byggesummen komme op på ca. 200.000 kr. hvortil kom honorarer til arkitekter og ingeniører samt betaling for kobberet til taget, som allerede var indkøbt.



Planerne viser bedre end mange forklaringer de tanker, arkitekten havde gjort sig m.h.t. husets indretning.

Grundudgravning og fortidsminder
Oktober 1936 da alle diskussioner - eller næsten alle - var overstået - gik man i gang med at grave grunden ud til det nye rådhus. Under dette arbejde fandt man på det sted, hvor det gamle rådhus havde ligget, flere minder fra fortidens Ringsted, - bl.a. rester af en gammel brønd. Der var en rødstenshvælving over et fundament af kampesten og under dette nogle nedrammede bjælker. Omtrent samtidig fandt man noget, som blev tydet som et lanseblad, og et håndtag, som man mente stammede fra en sabel eller lignende.



Professor, arkitekt og manden bag Ringsted rådhus
Steen Eiler Rasmussen.

Tegning af Erik Werner.


Til top

Grundstensnedlæggelse

Grundstensnedlæggelse og rejsegilde
Den 3. november 1936 var man så langt, at man kunne nedlægge grundstenen til byens nye rådhus. Det foregik en kølig, blæsende og byget november eftermiddag. Til stede var byrådets medlemmer, de ledende embedsmand i kommunen, frilæggelseskomitéen, arkitekt, ingeniør, håndværkere m.fl. Borgmester Christiansen holdt en kort tale, og derpå blev grundstensdokumentet anbragt i et blyhylster sammen med nogle af tidens gangbare mønter og lagt i et hulrum i muren. Borgmesteren lagde en sten over, idet han udtalte: »Jeg lægger denne sten med ønsket om, at dette hus må blive til glæde, gavn og pryd for vor by«. Bagefter var der vin, kransekage og cigarer til de tilstedeværende.

Man havde håbet, at det var lykkedes at få huset under tag inden jul 1936, men det holdt ikke stik. Først den 11. februar var arbejdet så langt fremme, at kransen kunne hejses over bygningen, mens snefnug blidt dalede ned over den indbudte forsamling.


             
Byrådssalen som den så ud i 1939                    Som den så ud i 1970


Rådhuset tages i brug
I oktober 1937 kunne administrationens folk omsider tage det nye rådhus i besiddelse, mens selve indvielseshøjtideligheden blev udskudt til efter nytår.

I forbindelse med ibrugtagningen gav arkitekten en redegørelse for dets funktioner og kom bl.a. ind på de tanker, der lå bag udformningen. Publikumsbetjeningen er anderledes end i andre rådhuse, idet man her i huset har personalet siddende bag glasruder, og derudover er de forskellige afdelinger adskilt fra hinanden, således at kun de, der arbejder sammen, sidder sammen. Steen Eiler Rasmussen giver i denne forbindelse kæmner Erhardt Jensen æren for denne nye indretning. Hans kontor ligger for enden af det lange ekspeditionslokale, så han hele tiden kan have overblik over dette.

Som noget andet nyt fremhæves, at kontorpersonalet, som før stod op og arbejdede, nu kan sidde ned, og stolene er endda forsynet med hjul.

Som det ses på ældre billeder fra byrådssalen, var gulvet sort og hvidt. Grunden hertil er, at arkitekten ønskede at undgå de revner, som bøgeparketbrædder altid får, når de tørrer. Når de derimod er skiftevis sorte og hvide, vil revnerne ikke ses.

Et af de mindre lokaler på 1. sal var indrettet som en lille lokalhistorisk samling, hvor man ved hjælp af gamle kort og billeder var i stand til at vise byens udvikling gennem det sidste hundrede år. Arkitekten nævnte muligheden for at indrette et værelse med minder om Dronning Dagmar og Ringsted Kloster samt Sct. Bendts kirke.


Ringsted Byråd 1941. Fra venstre ses: Red S. 0. Nicolaisen, lærer Aage Madsen, skræddermester K. J. Larsen, incassator H. P Nilausen, biografdir. A. Danholm, borgmester N. V Christiansen, kæmner Erhardt Jensen, snedkem. I. A. Nielsen, mejeribest. M. S. Gamstrup, apoteker J. Wengel, købm. L. Chr. Jacobsen og sagfører Knud Svendsen.


Loftet er udformet således, at lyden derfra kastes ned mod referentbordene, som står i salens sydlige side.

Ringsted Byråd 1986. Fra venstre: Ole Nøhr (dækket Kurt Mogensen og Poul Nielsen), Heino Bentzen, Jørgen Sandgeen, Ole Mølgaard, Alex Petersen, Annie Willerslev Christensen, John Andersen, Jesper Arffmann, Erling Christiansen, Bent Engelsborg Olsen, Frede Holm, Erik Mertz, Annie Stig Petersen, Bodil Krag-Andersen, Rasmus Christensen, Tulle Olsen, Carl Jensen og G. Møller Rasmussen. Foran tæppet:- Borgmester Tove Frederiksen, flankeret af stadsingeniør A. Thanning og kommunaldirektør 0. Hvidesteen Rasmussen. (Foto: Thomas Bøge).


Indvielse - afslutning
En indvielse er normalt afslutningen på et byggeri, men indvielsen af Ringsteds nye rådhus den 22. januar 1938 var samtidig afslutningen på 32 års arbejde med at få frilagt Sct. Bendts kirke og ordnet arealet omkring den. Det var især glæden over dette, borgmester Christiansen fremhævede i sin indvielsestale.

Den første del af indvielsesfesten fandt sted i byrådssalen, og senere mødtes de indbudte ved frokostbordet på Casino, hvor der naturligvis atter blev holdt en række taler og skålet for det gode samarbejde og på husets og byens fremtid.


Steen Eiler Rasmussen tegnede også møbler til Rådhuset. Her en stol som stadig befinder sig på rådhuset


Til top

Tapeter og Inkaer

De vævede tapeter i byrådssalen
Allerede under udarbejdelsen af planerne til rådhuset fik arkitekt Steen Eiler Rasmussen den ide at opsætte vævede tapeter på væggene i byrådssalen. Dels luner sådanne tapeter, dels giver væggene ikke så megen genlyd, når de er beklædt med stof. Steen Eiler Rasmussen forestillede sig at lade tapeterne væve med byvåbnet som motiv, og ved indvielsen af huset var der ophængt prøver af stof i byrådssalen, så man kunne få et indtryk af, hvordan det ville virke med stofbeklædte vægge. Alle var enige om, at det ville være en god idé, men der manglede penge til at betale dem med.

I 1939 blev der imidlertid økonomisk basis for at realisere ønsket, idet Ny Carlsbergfondet skænkede 10.000 kr. til formålet. Steen Eiler Rasmussen fik sin gode ven, billedhuggeren og tegneren Gerhard Henning til at udarbejde arbejdstegningerne til byvåbnet, mens arkitekten selv leverede tegning til vedbendrankerne, som indrammer det.

Selve vævningen blev udført som damaskvævning på jacquardvæv af Gerhard Hennings hustru, væversken Gerda Henning. Tapetet blev fremstillet af bleget og ubleget hørgarn for at få mønstret til at træde tydeligt frem.



De oprindelige gardiner i byrådssalen var syet sammen af to baner


Da byrådet holdt sit møde den 14. august 1939, kunne borgmesteren takke for gaven og for ideen til den, - for en gang skyld var byrådets medlemmer enige.

Ringsteds byvåben er blevet til med et gammelt seglaftryk fra 1421 som forbillede.

Den centrale figur er jomfru Maria med jesusbarnet på skødet. Hun rækker jesus et æble som tegn på hans kongeværdighed.

Figuren med kongekronen og blomstervasen skulle være Erik Plovpenning, som ligger begravet i kirken, og som her beder jomfru Maria gå i forbøn for ham hos Paven for at få ham anerkendt som helgen, (hvad han aldrig blev).

Figuren i venstre side menes af være Knud Lavard, som også ligger begravet i kirken, og stjernen mellem ham og jomfru Maria tydes som Bethlehemsstjernen.

Den fremstrakte hånd foroven til venstre kan være Guds velsignende hånd, og den knælende person i bunden, er en benedictinermunk, - måske endda ordenens stifter, Sct. Benedict. Det skal bemærkes, at der nu kun er et af de oprindelige røde gardiner tilbage i byrådssalen, nemlig det, der hænger bag borgmesterens plads og dækker vinduet ud mod Torvet i østgavlen.





Inkatapeterne
Til en beskrivelse af Ringsted Rådhus hører så absolut en omtale af »Inkatapeteme«. Det drejer sig om en serie gamle, trykte billedtapeter på papir - oprindeligt fremstillet i 25 baner hos firmaet Dufour og Leroy i Paris.

Det menes, at tapeterne er kommet til Ringsted via en strandingsauktion og opsat i et lokale på Postgården omkring 1830, da man ventede besøg af Kong Frederik VI.

Hvad forestiller Inkatapeterne
Billederne forestiller scener fra den spanske opdagelsesrejsende og eventyrer Pizarros møde med Inkaerne i Peru i 1531. Inkatapeterne hang på Postgården til 1925, da der skulle finde en ombygning sted. De var på det tidspunkt i en elendig forfatning, idet næsten 100 års slid havde sat sine spor. Desuden var der flere steder lavet huller i dem, bl.a. til en ventilationsrist og en skabsdør. At tapeterne undgik at blive smidt i fyret, skyldes Ringsted-arkitekten Niels Svendsen, som købte dem og deponerede dem i Akademisk Arkitektforenings lokaler i Vingårdsstræde i København. Da foreningen kort efter flyttede, blev tapeterne anbragt på loftet over Kunstindustrimuseet. Her lå de så, til professor Steen Eiler Rasmussen fik hentet dem frem og fik dem restaureret, så de kunne anbringes i det nye rådhus i Ringsted. Her hænger de fremdeles i lokalet ved siden af byrådssalen, »Inkaværelset« eller - som det hed i begyndelsen bryllupsværelset og i Harhoff-værelset.

Foruden de tre dele af tapeterne, som er på rådhuset, findes en fjerde del, som efter flytningen fra København blev anbragt i rådhusets kælder, men som i 1966 blev fundet frem og restaureret og derpå anbragt i et af restaurationslokalerne på Postgården, hvorfra det i 1985 blev overført til Ringsteds nye bibliotek.

Forfatteren og journalisten Paul Rasmussen, Ringsted, har udgivet et lille skrift, hvori han gør op med den hidtidige fortolkning af tapeterne og deres motiver, idet han henholder sig til et tysk værk om billedtapeter. Ifølge dette skulle scenerne forestille følgende:



1. En inkafamilie ved deres telt.



2. Soltilbedelse i det store Cusco-tempel.



3. Alfonsos bryllup med Gora - samt vulkanudbrud.

4. Kaziken sikrer på Las Casas forbøn Gonsalves liv.

5. Pizarro og hans folk møder inkaerne.

Sektionerne 1, 2, 3 og 5 findes på Rådhuset, sektion 4 er forsvundet.



Under den del af Inkatapeterne (scene 5), som forestiller Pizzaro og hans mænds møde med inkaerne, ses bryllups-stolene, som er tegnet af Steen Eiler Rasmussen. Stillet sammen danner de et hjerte.


Til top

Borgmesterkæden
Borgmesterkædens historie i Ringsted er ikke særlig lang. Den blev overrakt daværende borgmester Thisted Knudsen den 5. maj 1968 på byens vegne af A/S Sjællandske Bank i anledning af, at han havde været kommunalbestyrelsesmedlem i 25 år.

Kæden er udarbejdet af den lokale guldsmed Johannes Møller. Han havde gjort en del forstudier og havde valgt et tema fra Ringsteds storhedstid; Valdemarstiden.


Borgmesterkæden i sort-hvid

Kædens motiver
Kædens midterparti viser Ringsted købstads våbenskjold, let stiliseret med fremhævede figurer udført i guld og belagt med blå, rød, gul og rosa emalje. Baggrunden er gul emalje. På bagsiden er Ringsted bys segl i guldafstøbning indfældet i låget på en kapsel, hvori der på en guldplade er indgraveret navne på byens borgmestre siden 1968. Det er P. Thisted Knudsen, G. Møller Rasmussen, Tove Frederiksen, Ole Mølgaard og Rasmus Kristensen.

Selve den ca. 90 cm lange kæde består af 16 kors, 8 Valdemar kors og 8 Dagmar kors, ligeledes let stillerede og udført i mat guld med hvide emaljekanter. Korset er kædet sammen af rødemaljerede mellemled, der i forbindelse med de hvide kanter leder tanken hen på Dannebrog.

Ved den gennemførte fine stillisering har guldsmed Møller opnået, at kæden trods de gamle motiver, har et moderne præg.



Borgmesterkæden i farver




Borgmester Thisted Knudsen får her overrakt borgmesterkæden d. 5. maj 1968 på byens vegne af Gunner Tvedegård fra A/S Sjællandske Bank.


Byvåben
Ringsteds segl – eller byvåbnet som det hedder i daglig tale - kendes langt tilbage i tiden. Det ældst bevarede aftryk findes på et dokument i rigsarkivet fra 1421. Selve stemplet er ældre, og der findes på Nationalmuseet et eksemplar i malm fra ca.1275.

Der har været diskussioner om, hvad selve seglet forestiller. Traditionelt siger man, at øverst ses Guds hånd og under denne sidder jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af tre tilbedende skikkelser. Disse er sandsynligvis; Knud Lavard, Erik Plovpenning og Bennedikt af Nursia.

Hertug Knud Lavard (1096-1131) som ses lige under Guds hånd, blev helgenkåret og skrinlagt i Ringsted 1170. Hans barnebarn Kong Erik Plovpennig, ses i seglet med krone og blomstervase i hånden, hvor han anmoder jomfru Maria om at blive helgenkåret, hvilket dog aldrig lykkedes. Nederst i seglet ses en knælende munk som sandsynligvis er bennedektinerordenenens stifter Sct. Benedictinus (Sct. Bendt).



Byvåbnet i farver


Til top