Printemail

Turist i Ringsted

Susanne Reiff ved det mobile turistkontor
Velkommen til Ringsted - Sjællands hjerte - et godt udgangspunkt for et oplevelsesrigt ophold.

Ringsted er med sin placering i et smukt naturskønt område - midt på Sjælland - det ideelle udgangspunkt for natur oplevelser.

Tag på en rejse ud i det grønne med de flotte gamle sporvogne på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Er du til mere fart over feltet, står Ringsted Kongrescenter klar med kulturelle oplevelser i alle genrer.

 

Besøg Sct. Bendts kirke med de mange kongegrave og mærk historiens vingesus – eller har du et shoppegen, så tag en tur rundt i Ringsteds midtby og lad dig friste i et levende bymiljø eller besøg de nye shoppingområder, der kun ligger 10 minutters gang fra Torvet. Er du kunstinteresseret så besøg en de mange spændende kunstnere i Ringsted og omegn.

 

For nemmere at kunne finde rundt, har Ringsted fået nye skilte: Byens bånd. De viser vej fra Stationen, gennem Tinggade, Sct. Hansgade til Torvet (Sct. Bendts kirke) og videre ad Nørregade gennem tunnel til Premier Outlets Center og Ringstedet - eller omvendt.

 

I sommermånederne kan man på hverdage (mandag-fredag) fra kl. 11 møde det mobile turistkontor på Torvet ved Rådhuset.  

Læs mere på hjemmesiden www.visitringsted.dk

 

Kontakt

Ringsted Turistinformation

Nørregade 100, 4100 Ringsted
Tlf.: +45 5762 6600
Fax: +45 5762 6061
Send e-mail

  Find dine informationer på kort